Løvblæsere og -sugereI Prof-Shoppens sortiment finder du både batteri- og benzin-løvblæsere og -løvsugere med forskellige praktiske og ergonomiske features, så du er godt rustet til de fleste rengøringsopgaver. |
Hvorfor overhovedet bruge en løvblæser?
Nogle ville sige, at det med at holde sin have og øvrige udendørsarealer rene for blade o. lign. må kunne klares med kost, skovl og håndkraft - og det er jo ingen løgn...Men er der tale om store arealer, en terrasse med mange og store krukker og andet, som vanskeligt lader sig skubbe rundt med, skal du som professionel til enhver tid spare tid og kræfter i dit arbejde, eller har du som privat haveejer f.eks. dårlig ryg og ønsker stadig selv at holde dit uderum flot og rent, er en effektiv og ergonomisk løvsuger en kæmpe hjælp.
Med lidt maskinel hjælp i form af en gedigen løvsuger går rengøringen af garager, lader, skure og lignende nemt og ubesværet, og udendørs får du nemt styr på blade, skidt, sne og andet, der måtte ophobe sig til gene og til irritation for øjet med en effektiv løvblæser.
Her tjener ekstrafunktioner såsom:
- Fartpilot, hvor du indstiller blæsehastigheden til et bestemt antal omdrejninger pr. minut, og så kan koncentrere dig om selve arbejdet,
- Cruise Control, som du kan låse gashåndtaget med og dermed slippe for et krampagtigt greb ved langvarigt arbejde,
- Boostfunktion, som giver dig korterevarende, maksimal blæsehastighed - og
- Gennemtænkte ergonomiske løsninger som f.eks. bløde, let indstillelige håndtag og nemt tilgængelige betjeningsknapper
Blot til en ekstra højnelse af din arbejdsglæde og -effektivitet, så der er ingen grund til at holde sig tilbage.
Batteri eller benzin
Noget af det første, du skal forholde dig til, er, om dit nye hjælpemiddel skal køre på batteri eller benzin - Prof-Shoppen har et omfattende udvalg af begge dele.Fordelen ved en batteridrevet løvblæser er et lavt støj- og vibrationsniveau samtidigt med, at maskinen stadig via moderne batteriteknologi har styrken til at løse de ønskede opgaver, nemme såvel som krævende. Det lave støjniveau gør, at hverken du eller dine naboer vil føle sig generet af maskinen i samme grad som ved brug af benzindrevne maskiner, og et lavere vibrationsniveau nedbringer de gener, der rent kropsligt kan forekomme for dig ved længere tids anvendelse.
Du skal dog også være opmærksom på din maskines batteridriftstid, som typisk ligger på 15-30 minutter. Det vil som oftest være nok til rengøring omkring hus og indkørsel, men til større opgaver vil for mange genopladninger være et irritationsmoment i det lange løb. Dén udfordring kan løses ved køb af et ekstra batteri, eller måske har du et i forvejen fra en anden maskine af samme mærke - ofte bruger producenterne samme batteri til forskellige maskiner.
Endnu et godt argument for brug af batteridrevne maskiner er det klimamæssige aftryk. Et batteri skal blot genoplades, inden det løber helt tørt, hvorved miljøbelastningen er minimal, og du kan bruge din maskine med god samvittighed.
Er det nødvendigt med større muskelkraft, bør man vælge en benzin-løvblæser. Her skal man blot betænke det højere støj- og vibrationsniveau og den tungere vægt, så det er en go' idé at overveje, i hvilken form for område maskinen skal anvendes, og tjekke, om der f.eks. følger en justérbar og behagelig sele med, så du undgår ømme arme og skuldre, om løvsugeren har ergonomiske greb, eller om maskinen måske endda fås rygbåren til optimal komfort.
Løvblæser eller løvsuger
Du kommer langt med en solid løvblæser, og da nogle blæsere også har suge-funktion og en påmonteret opsamler, bør du før dit køb gøre op med dig selv, hvad du helt konkret har brug for - kun blæse- eller suge-funktion eller begge dele? Med løvblæserne med suge-funktion og påmonteret opsamler undgår du selv at skulle samle materialet op, hvilket på alle måder vil være en fordel, hvis du jævnligt skal gøre rent i f.eks. et skur eller en lade med en del ting oplagret og svært tilgængelige kroge til følge.Hertil kommer, at nogle blæsermaskiner med suge-funktion desuden har en indbygget kniv, der findeler de opsugede blade m. m. i bittesmå stumper. Dermed kan der i nogle tilfælde være op til 90% mere i beholderen, så du kan trække den i længere tid mellem tømningerne. Det giver længere, uafbrudte arbejdsperioder, så du hurtigere kan få arbejdet gjort.
Har det ingen betydning for dig, om du selv skal samle materialet op efter endt arbejde, kan du i stedet vælge at investere f.eks. i en kraftfuld løvblæser med gode ergonomiske funktioner.
Det er helt op til dig - gå på opdagelse i Prof-Shoppens velassorterede sortiment af løvblæsere og løvsugere fra Stihl, Husqvarna og Alpina og find netop det gode værktøj, der passer til dine behov.
Sidst, men ikke mindst - HUSK at passe på dig selv
Tænk dig om og husk at tage dine forholdsregler rent sikkerhedsmæssigt under brugen af alle former for maskiner, også løvblæsere og -sugere:- Først og fremmest bør du bruge beskyttelsesbriller, så du undgår problemer med skidt og snavs i øjnene under arbejdet.
- Dernæst er også et personligt værnemiddel som høreværn tilrådeligt at bruge jævnfør Høreforeningen, når du bruger maskiner med et støjniveau over 85 dB.
Du finder både beskyttelsesbriller og høreværn hos Prof-Shoppen, så du kan blive fuldt udstyret, uanset om det gælder maskiner eller enhver form for udstyr.