Kompostkværne
Kompostkværnen er et fantastisk stykke værktøj, hvis du skal have optimal udnyttelse af din køkkenhave. Plantedele bliver hurtigere nedbrudt og omdannet til god, næringsrig kompost, hvis de er slået i mindre stykker - og det er her, en kompostkværn er et fantastisk stykke værktøj at have. Og samtidigt sparer den dig utallige ture på genbrugsstationen med haveaffald. |
Hvorfor kompost?
Når plantemateriale nedbrydes af dyr og mikroorganismer, så bliver næringsstofferne, som oprindeligt var i blade og plantedele igen anvendelige for nye afgrøder. Derfor er kompost en genial løsning for både køkkenhaven og for miljøet. Hver eneste gang du bruger dit have- eller køkkenaffald i kompost, reducerer du din egen affaldsmængde og kan genanvende det som ny næring til alt fra en potteplante til et højbed. Og når du bruger kompost, så er du fri for at anvende kunstgødning.
Bruger du derimod kværnen til at hugge grene, hvilket mange kompostkværne også kan, så skal du overveje et par ting. Sørg først og fremmest for at hugge grenene så snart du har skåret dem ned. Lader du dem ligge, så tørrer de og bliver hårde - det sender maskinen på overarbejde.
Hvilken kompostkværn skal jeg vælge?
Kompostkværne findes i både elektriske og benzindrevne varianter. Tyske Stihl er én af de stærke producenter indenfor kompostkværne, og har et bredt udvalg af maskiner til både privat og professionelt orienteret brug.Valser eller knive?
Der findes to typer af kompostkværne. De findes med valser eller med knive. Typisk for modeller med valser er, at de kan sættes i bakgear, hvis noget sætter sig fast - og en model med valse er også god til at hugge flis i mindre mængder. Valsemodellerne larmer mindre og er i det lange løb mere driftssikre.En model med knive snitter til gengæld materialet langt finere, men larmer mere, og knivene vil også skulle vendes og til sidst skiftes ud, fordi de bliver sløve undervejs. En model med knive er på grund af den finere deling af materialet som udgangspunkt bedre til at lave kompost, der hurtig bliver klar til brug, men mangler lidt i forhold til at kunne flere ting på én gang.
Samtidigt findes der modeller, som har knive til begge opgaver. Stihl kalder for eksempel dette for vendeteknologi, hvor man med knivene i den ene retning kan findele hårde materialer som grene, mens den anden retning gør bløde planterester til direkte komposterbart materiale. Med andre ord: Du får det bedste af begge verdener.
Kræfter til det hele
Der findes som udgangspunkt to muligheder, når det kommer til motorer på kompostmaskiner. De elektriske modeller kører på 220/230 volt og yder oftest over 2000 watt. En kompostkværn på cirka 2500 watt er en god løsning til hobby- og havemanden. Disse maskiner koster cirka 3000 kroner, og her får du en god maskine med masser af muligheder.Har du større behov, og skal du hugge tykkere grene, så er de benzindrevne modeller vejen frem. Fra fx Stihl kan man få benzindrevne kompostkværne, som hugger grene på helt op mod 75 mm i diameter.
Maksimal diameter
Netop den maksimale grendiameter er også en vigtig overvejelse at gøre sig. Det er helt generelt den begrænsende faktor for kompostkværne - så jo større en diameter, des tykkere grene kan du hugge i stykker.Opsamler eller ej
Endelig bør du inden dit køb overveje, om du skal have en kompostkværn med opsamler eller ej. Det er typisk de mindre modeller, der har en opsamler bygget ind i - og det kommer især til sin ret, når du komposterer i mindre omfang og gerne vil have, at oprydningen er nem at håndtere.Til professionelt brug er kompostkværne gerne orienteret mere mod flishugning, og disse maskiner har desuden så stor en kapacitet, at en opsamler på fx 50-60 liter lynhurtigt ville blive for lille.
Hos Prof-Shoppen er vi altid under konstant udvikling, så du med garanti kan finde, hvad du søger. Har du yderligere spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte vores kundeservice på tlf. 28 49 09 09 eller på info@prof-shoppen.dk.