Brenderup trailer-model: CD260WHBD1000
Cargo Dynamic - perfekt til el-biler og proffer
Trailerne i Brenderups Cargo Dynamic-serie er udviklet med særligt fokus på elbiler p.g.a. den lave vægt, men også med tanke på professionelle brugere, idet lasten er godt beskyttet mod vejr og vind såvel som tyveri - og så er det jo oplagt at udnytte de store hvide flader på siderne og taget til reklamefoliering, så du får mere blikfang til din virksomhed.
De store, glatte sider og taget er meget velegnede til foliering og er forberedt til det fra fabrikken.
Traileren på billedet kan være vist med ekstraudstyr.
Fleksibilitet i anvendelsen
Udover sikkerhed for lasten får du desuden god lastekapacitet med Cargo Dynamic-trailerne, så der er rummelighed til lidt af hvert, og idet du kan vælge fra et stort sortiment af trailere m.h.t. vægtklasser og modeller med enten rampe eller døre, kan du få stor fleksibilitet i din trailer, uanset om du er privatmand eller erhvervsdrivende.
Traileren her er med døre, som du vil kunne åbne helt, så du som virksomhedsejer også nemt vil kunne bruge en truck eller palleløfter til af- og pålæsning af traileren.
Har du mere brug for at kunne køre maskiner eller andet på hjul ombord i traileren, er det naturligvis en trailer med rampe, du skal vælge til adgang til ladet.
Plademateriale med mange fordele
Traileren er bygget af et stærkt plademateriale med indvendig honeycomb-struktur, hvilket har en række fordele:
- Giver en meget lav vægt og stor nyttelast
- Let og samtidigt slagfast og tåler stød
- Vandafvisende, ikke-organisk og dermed vedligeholdelsesfrit til lang levetid for traileren
- Semi-transparent og giver mere lys indeni traileren
Flere praktiske egenskaber
Med Cargo Dynamic 260 WH får du udover masser af plads mange andre fordele som standard i form af f.eks. også indvendigt LED-lys, så du har et godt arbejdslys indeni traileren, god ventilation, så indelukkethed undgås, samt stærke surringsøjer, så din last kan blive spændt godt fast.
Udvendigt er der monteret to håndtag foran på traileren, som i kombination med det medfølgende næsehjul gør flyttetraileren nem at skubbe rundt med efter brugen, og højt på traileren er der desuden placeret et ekstra bremselys til yderligere trafiksikkerhed.
Tre års garanti
Brenderup har udvidet garantien i 2022, og derfor får du hele tre års fabriksgaranti på alle nye Brenderup-trailere.
Garantiordningen gælder alle Brenderups trailere - bådtrailere, tiptrailere med videre - og omfatter udskiftning eller, efter fabrikkens vurdering, reparation af konstruktions- eller materialefejl forudsat, at der er tale om fejl, der er opstået under almindelig og korrekt anvendelse af traileren.
Eksempel på reklamefoliering af en Brenderup Cargotrailer
Har du spørgsmål...
Hvis du har spørgsmål eller brug for yderligere information om vores produkter, er du altid velkommen til at kontakte os på info@prof-shoppen.dk eller på telefon +45 28 49 09 09.
Vi står klar med gode råd og vejledning, så du kan blive hjulpet godt videre.